Vestjyllands spisekammer

Ringkøbing-Skjern Kommune er en del af Destination Vesterhavet og kan derfor byde på det berømte Vesterhavskøkken.

 

Vestkysten har en lang tradition for produktion af fødevarer og er derfor fyldt med madoplevelser. Mange produkter og oplevelser er helt unikke og drives af ildsjæle, der brænder for fortællingen om de lokale fødevarer og den lokale fødevarekultur.

Den vestjyske natur, de stolte fødevaretraditioner og evnen til at forædle lokale fødevarer har tilsammen skabt et enestående spisekammer. Det rummer alt, hvad hjertet kan begære af vestjyske smagsoplevelser.

De gode madoplevelser bygger på bæredygtige, rene og uforfalskede råvarer fra nærområdet. Den vestjyske natur leverer råvarer til madlavning og madoplevelser.

Den vildtvoksende natur findes lige uden for døren og byder på alt fra svampe, over velsmagende bær og til forskellige krydderurter.

Lokale planteavlere og landmænd producerer en bred vifte af fødevarer med masser af vestjysk smag. Fiskerne lander frisk fisk hver eneste dag. Alt sammen er med til at give smagsoplevelser i særklasse.

Se eksempler på vestjyske opskrifter her

Find lokale producenter

I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi en lang og stolt tradition for produktion af fødevarer. Vi har mange ildsjæle, der fremstiller og forædler lokale fødevarer. Oversigten over de lokale fødevareproducenter kan filtreres i forskellige kategorier.

Læs mere