Adventure Park Café

Nemme snacks på en aktiv dag

Adventure Park Café er et hyggeligt cafémiljø, der er en del af Adventure Park i Ringkøbing. Her kan du købe mindre snacks og lækkerier, når du trænger til en pause fra de sjove aktiviteter i parken.

I Adventure Park kan både voksne og børn give sig i kast med et væld af aktiviteter, blandt andet adventure-golf, fodbold- og håndboldgolf, fodbold-pool og minigolf. Bliver I småsultne undervejs, kan I købe lækkerier i caféen og slappe af i det hyggelige café- og butiksområde.

I Adventure Park Café er det muligt at købe sandwicher, is, kage, slik og forskellige varme og kolde drikke. I kan nyde maden i den stilfulde café eller under åben himmel på caféens hyggelige terrasse. Når I har ladet batterierne op, kan I fortsætte den aktive dag i Adventure Park.

Læs mere om parken og caféen på Adventure Parks hjemmeside.