Hvide Sande Bryghus

Et stort udvalg af specialøl

Med en forkærlighed for god øl og en vestjysk arbejdsmoral kommer man langt, fortæller direktør og brygmester Niels Sangill. Niels overtog lejemålet af Hvide Sande Bryghus tilbage i 2017, da han drømte om at komme tilbage til fødebyen og brygge øl i et tidligere fiskepakhus på havnen i Hvide Sande.

Auktionsgade 9 i Hvide Sande danner rammerne for det lille bryghus i byen, der efterhånden har været med til at definere området i de danske, øl-elskende kredse. Bygningen har i mange år været fiskepakhus, hvor de lokale fiskere fik pakket dagens fangst, inden fiskene fortsatte ud på danskernes middagsborde. I dag kan du besøge bryggeriet og se en lille del af fortidens fiskerhistorie fra Vestkysten.

I dag er der bygget et stort brygningsanlæg med gæringstanke, køletanke og serveringstanke.
Hvide Sande Bryghus brygger specialøl efter egne opskrifter og tapper flaskeøl på eget tappeanlæg på bryghuset.

Seneste tiltag fra Hvide Sande Bryghus er etablering et fællesskab af ølentusiaster via salg af anparter. Her kan anpartshaverne nyde godt af en række særlige fordele, og samtidig er indtægterne øremærket til en stor investering i te nyt anlæg.

Hvide Sande Bryghus er et besøg værd, og bryggeriet har hele tiden mange events i kalenderen - tag et kig her