Vild med vildt

15. maj 2025

Madmødet 2025: Vild med vildt

Spændende og unik vildtaften i de smukkeste omgivelser i Fjelstervang torsdag d. 15. maj kl. 18.00-20.30

Glæd dig til en uforglemmelig aften når Peter Foldby fra Westergaards Hotel i Videbæk og René Vestergaard fra Restaurant Stauning Strand i Stauning forener kræfterne, og skaber en unik vildtaften med smagsoplevelser ud over det sædvanlige.

Der venter en velsmagende og nyskabende 3-retters vildtmenu, hvor hovedparten af råvarerne kommer fra lokale producenter. Menuen tager udgangspunkt i alternative udskæringer, og byder på god inspiration til jagtsæsonen, som begynder dagen efter arrangementet.

Vildtaftenen holdes i Fjelstervang Udeforsamlingshus - en naturskøn og perfekt ramme for en særlig madoplevelse, som også inkluderer øl, vin og vand.

 

Pris og praktik

  • Kr. 345,- pr. person 
  •  Prisen er inkl. 3-retters vildtmenu og drikkevarer
  • Tag en varm trøje på hvis foråret viser sig fra sin kolde side
  • Der er et begrænset antal billetter 

 

Adresse

  • Fjelstervang Udeforsamlingshus, Haunstrupvej 3a, 6933 Kibæk

 

Eventet arrangeres af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.

Madmødet 2025
Den 12.-18. maj afholdes Madmødet 2025. Her sætter Ringkøbing-Skjern Kommune fokus på fødevarer og produkter fra vores område, som bugner af smags- og madoplevelser. Vi har rigtig mange ting at være stolte af, og det fejrer vi med en uge fyldt med lokale madoplevelser.