Valnødder og vingesus - onsdag

14. maj 2025

Madmødet 2025: Valnødder og vingesus

Kom med når TONOW Destilleri & Vesterhavsmost åbner dørene til den nyetablerede valnødde-forarbejdningslinje, som også er Danmarks eneste, onsdag d. 14. maj kl. 19.00-20.30

Vi tager dig med ud i Europas nordligste valnøddeplantage, hvor du får en passioneret fortælling om valnødder og visionerne for fremtiden. Du kommer med bag kulissen og oplever de nyetablerede nøddeknækkemaskiner og får serveret valnøddesnacks.

Glæd dig til en inspirerende aften med spændende fortællinger, smagsoplevelser og naturskønne omgivelser.

 

Program

  • Rundvisning i den 7 hektar store valnøddeplantage
  • Bliv klogere på valnøddeproduktion og de forskellige valnøddesorter
  • Oplev Danmarks eneste valnøddeknækkelinje
  • Hør om visionerne bag den lokale produktion

 

Pris og praktik

  • Kr. 150,- pr. person
  • Prisen er inkl. valnøddesnacks
  • Tag tøj på efter vejret - vi skal være både ude og inde

 

Adresse

  • TONOW Destilleri & Vesterhavsmost, Borkvej 18, No, 6950 Ringkøbing

Madmødet 2025

Den 12.-18. maj afholdes Madmødet 2025. Her sætter Ringkøbing-Skjern Kommune fokus på fødevarer og produkter fra vores område, som bugner af smags- og madoplevelser. Vi har rigtig mange ting at være stolte af, og det fejrer vi med en uge fyldt med lokale madoplevelser