Madmødet-menu 2025
I uge 20 inviterer seks lokale spisesteder dig til at opleve en særlig Madmødet-menu, hvor smag, kvalitet og lokale råvarer er i centrum
Menuen er skabt med udgangspunkt i en fælles råvarepalette, og hvert sted hylder de lokale producenter med deres egen unikke fortolkning.
Glæd dig til en 3-retters menu bestående af:
- Forret med friskfanget fisk
- Hovedret med kylling fra Økogaardene Skjern Enge
- Dessert med lokale rabarber
Selvom råvarerne er de samme, er resultatet vidt forskelligt – og måske får du lyst til at smage flere versioner i løbet af ugen?
Smag en Madmødet-menu hos:
- Fjordgaarden i Ringkøbing (tirsdag-torsdag)
- Hotel Skjern / Restaurant stuen th. i Skjern
- Restaurant NORDIC i Ringkøbing
- Restaurant Stauning Strand i Stauning
- Ruth & Co i Hvide Sande
- Westergaards Hotel i Videbæk
Pris og praktik
- Menu og priser oplyses hos det enkelte spisested
- Bordbestilling foretages hos det enkelte spisested

Madmødet 2025
Den 12.-18. maj afholdes Madmødet 2025. Her sætter Ringkøbing-Skjern Kommune fokus på fødevarer og produkter fra vores område, som bugner af smags- og madoplevelser. Vi har rigtig mange ting at være stolte af, og det fejrer vi med en uge fyldt med lokale madoplevelser.