Madforedrag & middag

27. maj 2026

Madforedrag & middag

MADMØDET 2026: Kom til inspirerende madforedrag med Anne Hjernøe og nyd en lækker middag i Hvide Sande onsdag d. 27. maj kl. 17.00-21.00

Anne Hjernøe holder et inspirerende og underholdende madforedrag med fokus på livsglæde, sunde vaner og gode smagsoplevelser.

Anne deler sin viden om råvarer og grundsmage, som hun krydrer med personlige fortællinger og konkrete tips til et mere velsmagende køkken.

Undervejs fortæller hun, hvordan krydderier og saucer kan forvandle velkendte fisk til nye og spændende smagsoplevelser. Der er selvfølgelig mulighed for at smage undervejs.

Efter foredraget fortsætter aftenen hos Spisestedet v/Hvide Sande Røgeri, hvor der serveres en særlig middag sammensat til lejligheden.

Anne Hjernøe er tv-kok, journalist og forfatter til mere end 25 kogebøger og en lang række madartikler. Hun er kendt fra tv-programmet AnneMad og rejseudsendelser med Anders Agger.

 

 

Pris og praktik

  • 225 kr. pr. person ekskl. billetgebyr på 10 kr.
  • Prisen er inkl. madforedrag, middag og dessert
  • Prisen er ekskl. drikkevarer til middagen
  • Der er et begrænset antal billetter 
  • Billetter kan ikke annulleres eller refunderes

 

Adresse

  • Madforedrag kl. 17.00: Hvide Sande Sportsfisker Center, Nordhavnskaj 41, Hvide Sande
  • Middag kl. 18.30: Spisestedet v/Hvide Sande Røgeri, Troldbjergvej 4, Hvide Sande

 

Eventet arrangeres af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Sydvestjysk Fiskeriforening, Holmsland Klit Turistforening, Hvide Sande Sportsfisker Center, Klittens Borgerforening og hvidesande.by.

Madmødet 2026
Den 25.-31. maj afholdes Madmødet 2026. Her sætter Ringkøbing-Skjern Kommune fokus på fødevarer og produkter fra vores område, som bugner af smags- og madoplevelser. Vi har rigtig mange ting at være stolte af, og det fejrer vi med en uge fyldt med lokale madoplevelser