Longhorn & longdrinks

29. maj 2026

Longhorn & longdrinks

MADMØDET 2026: Oplev ranchstemning, unik BBQ menu og forfriskende longdrinks hos Knaplund Destilleri fredag d. 29. maj kl. 17.00-22.00

Knaplund Destilleri slår dørene op til en helt særlig aften under Madmødet 2026. Her kan du opleve ægte ranchstemning med BBQ-dufte i luften, levende countrymusik og spændende smagsoplevelser.

I dagens anledning slagter Knaplund Destilleri et Texas Longhorn kvæg, og du får en unik mulighed for at smage flere udskæringer tilberedt af Dennis Winther, som er kok og europamester i BBQ grill. 

Dennis deler ud af sine bedste grilltips, mens du nyder grillet longhorn-kød med cowboy butter, lækkert tilbehør og surdejsbrød fra Gaardbageren i Højmark.

Knaplund Destilleri serverer forfriskende longdrinks, og som prikken over i’et sørger Hvedegaard Bondegårdsis for en sød afslutning med isvarianter skabt specielt til lejligheden med destilleriets egne dråber.

Det hele bindes sammen med toner af levende countrymusik, der sætter scenen for en afslappet og smagfuld aften i Madmødets tegn.

 

Program

  • Kom kl. 17.00 og få en velkomstdrink
  • Spis en all you can eat BBQ menu med lækkert tilbehør tilberedt af Dennis Winther, europamester i grill, og surdejsbrød fra Gaardbageren  
  • Drik longdrinks fra Knaplund Destilleri
  • Nyd specialfremstillet is fra Hveddegaard Bondegårdsis 
  • Levende countrymusik sørger for den rigtige ranchstemning
  • Tak for i aften kl. 22.00

 

Pris og praktik

  • 450 kr. pr. person ekskl. billetgebyr på 15 kr.
  • Prisen er inkl. all you can eat BBQ menu med Texas Longhorn kød og lækkert tilbehør
  • 2 longdrinks, is og kaffe er også inkluderet i prisen
  • Baren er åben hele aftenen for salg af drikkevarer
  • Eventet foregår i overdækket telt
  • Der er et begrænset antal billetter 
  • Billetter kan ikke annulleres eller refunderes

 

Adresse

  • Knaplund Destilleri, Herningvej 9B, 6880 Tarm

 

Eventet arrangeres af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.

Madmødet 2026
Den 25.-31. maj afholdes Madmødet 2026. Her sætter Ringkøbing-Skjern Kommune fokus på fødevarer og produkter fra vores område, som bugner af smags- og madoplevelser. Vi har rigtig mange ting at være stolte af, og det fejrer vi med en uge fyldt med lokale madoplevelser