Kokketræf hos Westergaards Hotel

11. september 2026

Femstjernet oplevelse

Fredag den 11. september 2026 kl. 18.00 hos Westergaards Hotel i Videbæk

Oplev en helt særlig aften, når fem af Ringkøbing-Skjern Kommunes mest anerkendte kokke går sammen om at skabe en unik gastronomisk oplevelse.

Denne aften får du lokale råvarer og håndværk i topklasse. Det hele bliver smagt til med gode historier og serveret i intime rammer med begrænset antal pladser.

 

Aftenens kokke

Fem kokke – fem signaturretter – fem små snacks. Tilsammen en helhedsoplevelse, du kun kan få denne ene aften.

  • Peter Foldby fra Westergaards Hotel i Videbæk er aftenens vært
  • Peter Gyldenkærne fra Ri10 i Hvide Sande 
  • Frederik Emil Havn fra Restaurant NORDIC i Ringkøbing
  • René Vestergaard fra Restaurant Stauning Strand i Stauning
  • Michael Grantland fra Lille K by Grantland i Ringkøbing

 

Menu og pris

Kuvertpris: 1.495 kr. inklusive:

  • 10 serveringer fordelt på 5 retter og 5 snacks
  • Vinmenu eller alkoholfri drikkemenu
  • Kaffe og petit fours

Oplevelsen er skabt med afsæt i lokale og sæsonbaserede råvarer.

 

Først til mølle

Der er et begrænset antal pladser.

Er du en del af et selskab, der gerne vil sidde sammen, skal I købe billetter i samme bestilling.

Da menuen er sammensat specifikt til aftenen, har vi desværre ikke mulighed for at tage hensyn til allergier eller særlige kostpræferencer.

 

Kokketræf

Kokketræffet foregår på skift mellem de deltagende restauranter og arrangeres af Smagen af Vest, der samler og hylder de mange stærke madoplevelser i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi sætter fokus på lokale råvarer og ægte vestjyske smagsoplevelser.