Femstjernet oplevelse
Fredag den 13. marts 2026 kl. 18.00 hos Ri10 i Hvide Sande
Oplev en helt særlig aften, når fem af Ringkøbing-Skjern Kommunes mest anerkendte kokke går sammen om at skabe en unik gastronomisk oplevelse.
Denne aften får du lokale råvarer og håndværk i topklasse. Det hele bliver smagt til med gode historier og serveret i intime rammer med begrænset antal pladser.
Aftenens kokke
Fem kokke – fem signaturretter – fem små snacks. Tilsammen en helhedsoplevelse, du kun kan få denne ene aften.
- Peter Gyldenkærne fra Ri10 i Hvide Sande er aftenens vært
- Frederik Emil Havn fra Restaurant NORDIC i Ringkøbing
- René Vestergaard fra Restaurant Stauning Strand i Stauning
- Peter Foldby fra Westergaards Hotel i Videbæk
- Michael Grantland fra Lille K by Grantland i Ringkøbing
Menu og pris
Kuvertpris: 1.250 kr. inklusive:
- 10 serveringer fordelt på 5 retter og 5 snacks
- Vinmenu eller alkoholfri drikkemenu
- Kaffe og petit fours
Oplevelsen er skabt med afsæt i lokale og sæsonbaserede råvarer.
Først til mølle
Der er et begrænset antal pladser.
Er du en del af et selskab, der gerne vil sidde sammen, skal I købe billetter i samme bestilling.
Kokketræf
Kokketræffet foregår på skift mellem de deltagende restauranter og arrangeres af Smagen af Vest, der samler og hylder de mange stærke madoplevelser i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi sætter fokus på lokale råvarer og ægte vestjyske smagsoplevelser.