16 timers fisketur

20. maj 2024

Madmødet 2024

16 timers fisketur med M/S Chimera – i Hvide Sande mandag d. 20. maj kl. 04-20

Vil du med på en af de seriøse fisketure, hvor fiskes efter de helt store fisk, så skal du med en tur til vragene med M/S Chimera. Omkring vragene er der stor mulighed for at fange store torsk, sej, langer og havtaske. Fisk som kulmuler og havkat er også typiske fisk, som kan fanges her.

På turen lægges der fra kaj omkring kl. 04.00, hvorefter turen går mod nordvest i ca. fire timer for at komme til det første vrag. Hjemkomst ca. kl. 20.00, men der må tages højde for eventuel forsinkelse. 

Under turen er der mulighed for at indtage mad på skibet både på dækket, men også i messen.

Læs mere om turen her

 

Pris og praktik

  • Kr. 1.450,- pr. person 
  • Turen gennemføres ved min. 12 tilmeldte
  • Aflysning kan forekomme i tilfælde af dårligt vejr
  • BESTIL BILLET HER

 

Adresse

  • Toldbodgade, 6960 Hvide Sande

 

 

Madmødet 2024

Den 20.-26. maj afholdes Madmødet 2024. Her sætter Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med seks andre midt- og vestjyske kommuner spot på de fødevarer og produkter, der har rod i Midt- og Vestjylland. Vores område bugner af smags- og madoplevelser, og vi har rigtig mange ting at være stolte af - og det fejrer vi med en række lokale madoplevelser under Madmødet 2024. Se flere Madmødet 2024-events på madmodet.dk.