Lystbækgaard Gårdbutik

Lammekød, pålæg, skind og uldvarer

Hos Lystbækgaard i Torsted nær Ulfborg kan du opleve en helt særlig og kreativ stemning. I gårdbutikken kan du købe lammekød, pålæg, skind og uldvarer.

Gårdbutikken har også en lille café med lokal mad, egne råvarer og hjemmebagt brød af økologisk mel. Der er skiftende workshops og udstillinger med kunstnere og håndværkere, som tager udgangspunkt i den vestjyske natur og de råmaterialer, der er omkring hyrdegården.

Lystbækgaard er et besøg værd - du kan læse mere og se åbningstider her.